En kold tur i haven

I eftermiddag var vi en tur forbi kolonihaven. Det var en meget kold fornøjelse, som resulterede i røde kinder og løbende næser – der er ikke meget “Sommerlyst” over haven lige for tiden. Kedelig, grå og trist ser den ud, men der var da små detaljer af skønhed hist og pist, som man dog skulle tæt på, for at øje.

I højbedet med krydderurter, stod Timian og Salvie så smukke, med frost på bladene. Dejlige og duftende!

image

image

image

Som altid er også Sankthansurt skønne. Den er en af mine absolut favoritstauder. Smuk næsten hele året…image

Da vi var en tur forbi haven, for ca. 14 dage siden, var vores lille paradisæbletræ “Red sentinel” tungt med æbler. Det er egentlig et forfærdelig skævt og grimt lille træ. Det var jeg ikke heldig med at vælge. Men både, når det blomstrer og bærer frugt, er det bare SÅ smukt, og øjensynligt elsker fuglene æblerne, for i dag var der ikke ét eneste æble tilbage. Måske vi kan finde en måde at beskære træet på, så faconen bliver lidt kønnere…

image

Paradisæbletræ “Red sentinel” 1. januar 2016

Der var helt stille i haveforeningen. Vi så ikke et øje. Det var noget af en udfordring, at gå på de glatte veje, da vi skulle hjem. Men skønheden kan man ikke komme udenom…

image

 

Jeg beklager den dårlige billedkvalitet. Billederne er taget med mobil, da jeg ikke havde kameraet med…