Gang i Fru Jensen

Som jeg har fortalt i et tidligere indlæg, har jeg i efteråret købt mig en symaskine.

image

Billede lånt fra Singer

Det er ca 20 år siden, at jeg sidst har haft med sådan én at gøre, så var en smule bekymret for, om jeg nu kunne finde ud af at få den til at fungere. Jeg husker det med trådning af maskine og specielt undertråd, som noget besværligt noget, og har derfor listet omkring maskinen i laaaaaang tid, før jeg endelig fik modet, til at afprøve den for et par uger siden.

Tænk engang… det gik sørme helt smertefrit!

Mit første projekt på maskinen, som er døbt Fru Jensen (efter Agnes i Matador), er denne pude med hæklet forside.

image

Opskriften er fra Yarnfreak og jeg har tidligere skrevet om den i dette indlæg.

Heldigvis var der i opskriften også en vejledning i, hvordan man laver puden (betrækket). Jeg har syet betrækket i bomuldslærred. Monteringspuden købte jeg i Stof & Stil, den er 40 cm i diameter.

image

Pudebetræk i bomuldslærred

image

Den hæklede forside gjort fast på pudebetrækket med knappenåle

image

image

Påsyningen er så godt som usynlig

image

Den færdige pude

Det var faktisk slet ikke så svært som jeg havde frygtet. Det er lidt langsommeligt at sy den hæklede forside fast på pudebetrækket, men det bliver pænest, hvis man giver sig god tid til at gøre det ordentligt. Ligesom med så meget andet…

Den hæklede forside er ganske nem at gå til, og jeg har nu hæklet to af dem. En blågrå til mig selv og så denne i lilla, som er til mit gudbarn. Hun er 7 år og har selvfølgelig en lilla seng!

Det er en skøn følelse at have sin helt egen symaskine, og jeg føler mig pludselig ret husmoderlig:-) Det giver mange muligheder for at lave sine egne ting, og det er rart at kunne gøre det, lige når man får lyst!

Hæklet pude

Da jeg købte denne opskrift hos Yarnfreak, var det egentlig min mening, at opskriften skulle bruges til at hækle et tæppe i Zpagettigarn. Men da jeg på et tidspunkt var tom for igangværende projekter, og ikke havde noget zpagetti, kastede jeg mig alligevel ud i at lave et pudebetræk.

image

Puden er hæklet i Drops Paris, tykt bomuldsgarn. Nu skal jeg så have syet en pude at sætte betrækket på. Går lidt som “katten om den varme grød” med det videre projekt. Har købt en symaskine, men er lidt usikker, når det gælder teknik… Nå, men der kommer vel nok et lyst øjeblik, hvor jeg tør kaste mig ud i det!

Som altid blev produktet kvalitetsgodkendt af Rufus!

imageimage