Weekendhygge

I aftes bagte min mand en lækker saftig mazarinkage. MUMS! Her følger opskriften:

image

Mandens Mazarinkage

 

Mazarinkage

250 g smør

2 dl. mælk

2 æg

250 g sukker

250 g mel

2 1/2 tsk bagepulver

2 spsk mandelessens

 

Bages i en rund smurt springform ca 24 cm i diameter.

Tænd ovnen på 170° (alm ovn).

Smelt smørret i en gryde og kom mælken i. Tag gryden af varmen.

Pisk æg og sukker til en jævn masse.

Bland mel, bagepulver og mandelessens, og vend forsigtigt blandingen i æggemassen, sammen med smør og mælkeblandingen.

Hæld dejen i formen og bag midt i ovnen ca. 45 min. (Til den ikke hænger på gaflen, når du stikker i den!)

Når kagen er afkølet pyntes med kakaoglasur og drysses med kokosmel.

 

En dejlig og nem kage, som er en god erstatning for andet weekendguf!